lørdag den 13. september 2014

★ Æbletærte med marcipan



Når det er søndag, solskin og sensommer så er det helt okay – faktisk mere end okay – at sidde i solen med en god bog og et stykke æblekage sådan som jeg gjorde det forleden hos mine forældre.  


w Æbletærte med marcipan   w

Mørdejsbund:
150 g hvedemel
100 g blødt smør
1 spsk citronsaft
2-3 spsk sukker
1 æggeblomme
Tærtefyld:
3 store æbler
200 g marcipan
1 tsk kanel
0,5 dl hvedemel
3 æg
0,5 dl sukker
Evt. kanelsukker



Sådan gør du:

Bland de tørre ingredienser i en skål. Skær smørret til mørdejsbunden i små tern og kom det i skålen med de tørre ingredienser. Saml dejen med hænderne og stop så snart den er ensartet. Lad den hvile mens du laver tærtefyldet.

Skræl æblerne og fjern kernehus. Skær dem ud som du ønsker; tern, strimler, skiver – bare ikke for tykt.

Rør ingredienserne til tærtefyldet sammen – foruden æbler og kanelsukker.

Placer mørdejen i en tærteform og hæld marcipanmassen over mørdejen.


Placer æblerne som du ønsker og drys eventuelt med kanelsukker på toppen. Bag tærten ved 180 grader i ca. 40 minutter indtil marcipanmassen er fast.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar